Velkomstdrink til fødselsdag

Der skal ikke mangle noget, når du skal have gæster til din næste fødselsdagsfest. Din valgte velkomstdrink til fødselsdag er naturligvis særligt vigtig, da den er det første dine gæster får stukket i hånden. Her kan du finde noget inspiration til hvad du kan servere, når du igen fylder år.

Byd dine gæster på en festlig velkomstdrink til fødselsdag

Det behøver slet ikke være så svært at finde på, hvad du skal servere, når dine gæster ankommer. Overvej om nogle af dine personlige favoritdrinks kan bruges til lejligheden. Tænk også over, om det måske var en idé at have nogle alkoholfri drinks stående til gravide eller dem, der skal være chauffører på hjemvejen. Du skal ikke gå ned på udvalget af drinks til din fødselsdag, så sørg altid for at købe rigeligt ind.

Bowle med lemon og Daiquiri

Hvis din fødselsdagsfest gerne må blive løssluppen fra start af, kan du passende have én eller flere bowler stående. Så kan dine gæster selv forsyne sig med velkomstdrinks. Denne bowledrink har en markant blå farve og vil pynte godt i festlokalet. Den smager selvfølgelig også lækkert og vil være et godt bud på en velkomstdrink til fødselsdag.

Ingredienser (ca. til 1 bowle):

  • 37 cl lys rom
  • 18 cl cointreau
  • 18 cl citronsaft
  • 2 flasker citronsodavand
  • 3 cl blå Curacao
  • Isterninger
  • 1 spiseske sukker – valgfrit

Sådan gør du:

  • Bland isterninger, rom, cointreau, citronsodavand, citronsaft og curacao I en bowle og rør rundt.
  • Du kan gøre drikken mindre syrlig ved at tilsætte sukker. Smag dig frem for at ramme det perfekte resultat.
  • Pynt evt. med mynteblade eller citronskiver.

Punch med tequila og frugtskiver

Denne punch kan du variere efter eget valg med dine yndlingsfrugter. Den vil tage sig særligt festligt ud ved en udendørs fødselsdagsfest i sommerlandet. Pas på med at blande for meget tequila i – det er trods alt en velkomstdrink, vi har med at gøre. Denne velkomstdrink til fødselsdag vil få dine gæster til at forsyne sig med mindst én re-fill.

Ingredienser (ca. til 1 bowle):

  • Skiver af frugt efter eget valg
  • 180 ml tequila
  • 90 ml. kokosrom
  • 60 ml. ferskenlikør
  • 1 liter appelsinjuice
  • 180 ml. ananasjuice
  • Saften fra 1 limefrugt

Sådan gør du:

  • Fyld en bowle med is og dine udvalgte frugter i skiver.
  • Hæld nu de øvrige ingredienser i og rør rundt.
  • Så er der serveret!

Se også denne video:

Alkoholfri velkomstdrink til fødselsdag – jordbærbowle

Der skal naturligvis også være noget at drikke til børn, gravide, afholdsmænd eller chauffører på hjemvejen. Byd derfor på alkoholfri velkomstdrinks også. Du kan både blande bowler med og uden alkohol. Det behøver slet ikke være kedeligt at drikke alkoholfri drinks. De kan være nøjagtig ligeså farvestrålende og lækre som dem med alkohol. Det er heller ikke til at se, om der er alkohol i eller ej. Denne jordbærbowle slår ikke fejl.

Ingredienser (ca. til 1 bowle):

  • 250 gram jordbær
  • 1 grapefrugt
  • 1 citron
  • Masser af isterninger
  • 1 dl citronsaft
  • 1 liter grapefrugtjuice
  • 750 ml. danskvand

Sådan gør du:

  • Skær jordbær og citrusfrugter i skiver.
  • Fyld rigeligt med isterninger i en bowle.
  • Tilsæt jordbær og citrusfrugter.
  • Hæld grapefrugtjuice og citronsaft i.
  • Top op med danskvand.
  • Rør forsigtigt rundt og servér.

Nu har du fået inspiration til en lækker velkomstdrink til fødselsdag. Læs mere her hos Festorama. Her på siden kan du også læse om:

Find i øvrigt også mange flere drinksopskrifter.