Verdens bedste jordbærdrink kommer du ikke udenom, hvis du inviterer venner eller veninder på drinkaften. Her skal der nemlig ikke spares på hverken det ene eller andet. Lær hvordan du gør med denne Strawberry Daiquiri opskrift.

Hvis du elsker jordbær – så er en Strawberry Daiquiri lige sagen

Det er ikke mange drinks, der indeholder jordbær. Der findes heller ikke mange, hvor det er en absolut nødvendighed at anvende en blender. Når du skal blande en lækker og opkvikkende Strawberry Daiquiri, skal du dog bruge begge dele i stor stil. Jordbær er som regel noget, der hører sommeren til, men de kan sagtens anskaffes året rundt. Den nemme løsning er selvfølgelig at købe dem på frost – lige til at putte i blenderen. Vil du virkelig kræse om dine gæster, byder du dem på Strawberry Daiquiries med friske jordbær. Vi garanterer dig, at de aldrig vil glemme dig for det.

Strawberry Daiquiri opskrift – sådan fyrer du op under hyggen

Hvis først du har anskaffet dig en blender, er det faktisk rigtig nemt at komme i gang med denne drink. Når den er frisk og færdigblandet, kan den faktisk minde lidt om slush ice, men er dog noget helt andet. Denne opskrift indeholder hyldeblomstsaft i stedet for sukker og er derfor lidt ud over det sædvanlige.

Ingredienser (til 2 personer):

  • 200 g jordbær – frosne eller friske
  • ½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • Saften fra 1 limefrugt
  • 3-4 spsk rom (måske mere hvis du ønsker dig en stærkere drink)
  • Evt. 2 friske jordbær til at pynte glasset med

Sådan gør du:

  • Start med at hælde jordbær i blenderen.
  • Nu tilsætter du hyldeblomstsaft for at give drinken sødme.
  • Så er det tid til at skære limen over og presse saften ned i blenderen for at give drinken syrlighed.
  • Tilsæt nu rom – alt efter hvor stærk drinken skal være.
  • Blend ingredienserne sammen til du står med en ensartet masse.
  • Smag til. Tilsæt eventuelt mere rom – eller hyldeblomstsaft, hvis du vil have mere sødme.
  • Fordel drinken i to cocktailglas og pynt gerne med et frisk jordbær på kanten. Strawberry Daiquiries skal serveres og nydes med det samme.

Se også lige denne her:

Tilpas drinken så du rammer din egen foretrukne blanding

Som med blandingen af alle andre drinks, kan du med fordel eksperimentere lidt med blandingsforholdene og ingredienserne, for at ramme lige i bulls eye med smagsoplevelsen.

Nogle vil foretrække frosne jordbær – andre med friske – smag og behag igen. Brug dog gerne tid på at finde frem til en særligt velsmagende rom. Det kan være, du allerede har en personlig favorit – prøv ad, om den også passer som ingrediens i en Strawberry Daiquiri.

Hvis du er fan af den legendariske forfatter Hemingway, kan du passende nyde en eller flere Strawberry Daiquiries, næste gang du sætter tænderne i litteratur skrevet af ham. Hemingway var nemlig en stor tilhænger af denne drink og dens ophavsland Cuba, hvor han boede i en årrække.

Vi håber, du og dine gæster kan drømme sig væk til sydligere himmelstrøg ved hjælp af denne Strawberry Daiquiri opskrift. Find mange flere drinksopskrifter her på siden.