Det er ikke mange drinks, der både egner sig til at blive serveret varme som kolde. En Lumumba drink er dog én af dem. Lær hvordan du bærer dig ad med denne Lumumba opskrift – den kan sprede glæde på alle årstider.

Lumumba drink – når du har brug for lidt mere end bare kakao

Kakao er nok noget, som de fleste forbinder med børnefødselsdage. Den kan endda varmes op og serveres med flødeskum på toppen – så går ingen børn skuffede hjem. Voksenudgaven af en kakao-drink hedder Lumumba. Den indeholder som oftest rom, men i princippet kan du også bruge andre former for spiritus som whisky eller cognac. Hvis du prøver dig frem, vil du ramme din personlige favoritblanding. Tænk over, hvornår på året du byder på en Lumumba drink. Det går helt sikkert bedre an med en varm af slagsen, når det er vinter udenfor og den anden vej rundt.

Lumumba opskrift til hyggelige stunder

Det er meget simpelt at blande en Lumumba drink. Sørg derfor for at have styr på de små detaljer. Hvis du har tid og lyst, kan du jo eksempelvis lave din egen kakaomælk fra bunden. Det vil give en mere original smag, end hvis du bruger den gængse Matilde-kakaomælk.

Ingredienser (til 1 person):

  • 4 cl. rom
  • Kakaomælk
  • Evt. isterninger

Sådan gør du:

  • Varm kakao op.
  • Fyld først rom i glasset og derefter kakao.
  • Pynt eventuelt med flødeskum eller vanilje på toppen.

Serverer du en kold Lumumba, er det endnu mere simpelt, da du bare skal sørge for at ramme det rette blandingsforhold og holde drinken tilpas kold.

Se her hvordan du blander din Lumumba:

Hvem er så lige ham der Lumumba?

Du kan rettere spørge – hvem var Lumumba?

Patrice Lumumba var den første demokratisk valgte præsident i Congo. Han nåede dog kun at sidde på magten i 10 uger, før han blev myrdet ved et kup i 1961. Så den hyggelige drink har faktisk en blodig bagside. Lumumba er stadig en vigtig inspirationsfaktor i forhold til kampen for demokrati mange steder i Afrika. Det er mest nærliggende at tro, at den brune farve er forbindelsen mellem den myrdede præsident og drinken. Ingen kan længere huske præcis hvordan det hænger sammen.

Drinken skulle have sin oprindelse i Sønderjylland, hvor den også går under navnet Død Tante. Ja, det var vist noget med en tante, der skulle smugles hjem i en kiste med kakao engang, da det ellers ville blive for dyrt.

Sønderjyderne har det med at blande alkohol i ting, man ellers nyder uden. Prøv i den forbindelse at servere en kaffepunch, næste gang du får besøg. Det er i sin enkelthed sort kaffe med snaps eller gammel dansk i. Så kan det nok være at snakken vil gå lystigt.

På skisportsstederne i Sydeuropa nyder man også Lumumba i stor stil. Her får du som oftest serveret den med cognac – måske endda Malibu. Det er helt op til dig, hvilken type alkohol, du blander i.

Nu ved du, hvordan du gør takket være denne Lumumba opskrift. Find mange flere drinksopskrifter her på siden.